Poser under øjnene

Området under øjnene bliver også slappere med alderen. Når huden bliver slappere kan der opstå poser under øjnene. Poserne er ofte en kombination af slap hud og fedt der buler frem fra øjenhulen. Dette kan være meget generende for patienten. 

Operationen for poser under øjnene er ifølge Sundhedsstyrelsens regler en kosmetisk operation og betales derfor ikke af sygesikringen. Øjenlægen vurderer, ved konsultation, hvorvidt en operation er dækket af sygesikringen eller ej. Der skelnes mellem sygdom og almindelig aldring i vurderingen om behandling.